HISTORIEN OM BORGERFORENINGEN

Stiftelsen

Den 8. oktober 1947 stiftedes Dronningmølle Borger- og Turistforening. Den fylder således i 2022 75 år.

For at forstå hvorfor, må vi lige se på, hvad det var for en by dengang. Dronningmølle havde indtil 1947 været en blanding af fiskerleje (Villingebæk) og industriby (Dronningmølle Teglværk). Byen stod nu ved en skillevej, da teglværket nu var endelig lukket, bygningerne under nedrivning og en masse arbejdspladser forsvandt. Hvad skulle byen nu leve af?

Der var stadig lidt fiskeri tilbage og bådene kunne lægge til ved den store pier, der var blevet tilovers efter at værket ikke mere skulle bruge den til udskibning af tegl. Men de enkelte fiskere, der var tilbage søgte til Gilleleje, der havde udviklet en større fiskerihavn. Kommunen besluttede nu at gøre Dronningmølle til en turistby, men var håbløst bagud i forhold til Hornbæk. Man besluttede dog at prioritere oprettelsen af en stor campingplads, der oprindelig var tiltænkt Gilleleje. Desuden besluttede man at udstykke baglandet, der bestod af marker i sommerhusgrunde, hvor byens håndværkere og ledig arbejdskraft fra teglværket kunne bygge sommerhuse i stor stil.

I forvejen havde byen en del turisme, idet der var to hoteller, Hulerød Badehotel og Dronningmølle Hotel. Der var to kroer, Hulerød kro og Møllekroen. Desuden var der et stort pensionat i Kassegården, der lå skråt overfor Dronningmølle Slot, men som desværre brændte ned i 1953. Byen havde som alle landsbyer på den tid et helt almindeligt forretningsliv med flere købmænd, slagter, grønthandel, bager, en Tatol og enkelte tøjbutikker samt servicehverv.

På denne baggrund besluttede et antal primært af byens forretningsmænd at fremme byens liv og turisme ved dannelsen af Dronningmølle Borger- og Turistforening. På den stiftende generalforsamling blev hoteldirektør for Dronningmølle Hotel, Torsten Fries til foreningens første formand og bestyrelsesmedlemmerne kom naturligt nok til at bestå af repræsentanter for byens erhvervsliv. Sandsynligvis på grund af byens satsning på fremtidig turisme valgte man at kalde foreningen for Dronningmølle Borger- og Turistforening. Foreningens medlemstal var på ca. 200, nogenlunde det samme som i dag.

Aktiviteter

Foreningens aktiviteter er og var varierede. Noget af første man gør, er at forbedre byens gadebelysning. Det sker efterfølgende i flere omgange, og da dette projekt er gennemført, beslutter man at fejre det ved en fest på hotellet i februar 1948.

Ellers afholder man:

I mange år en årlig høstfest, sommerfest eller bare en byfest. Det var typisk med et telt på den nuværende parkeringsplads med stort telt, skydetelt tombola og andre forlystelser, samt musik og dans. Ofte under medvirken af omrejsende tivolier.
Bingoaftener. Det hed dengang andespil eller flæskespil.
Dilettantforestillinger.
Kortaftener var også populære og fandt typisk sted på hotellet, så kunne man jo også få læsket ganen.
Fastelavnsfest med slåen ”katten af tønden”.
Sankt Hans bål.
Juletræstænding.
Juletræsfest.
Sækkevæddeløb for børn.
Foredragsaftener.
Auktioner og
Teater- og revyture.

Mange af de samme aktiviteter har vi jo også i dag. De fleste af foreningens indtægter kom fra arrangementerne, idet kontingentet kun indledningsvis var på 4 kr. og 2 kr. for enlige kvinder årligt. I 1965 10 kr.

Bestyrelsesmøder, generalforsamlinger m.v.

De første år afholdes bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og andespil med videre på Dronningmølle Hotel, der i 1944 blive solgt til Lauritzen-fonden. Senere flytter de fleste af arrangementerne til Møllekroen eller Kassegården, men efter at denne nedbrændte i 1953, blev aktiviteterne primært henlagt til Møllekroen og i enkelte tilfælde på Hulerød Kro og efter 1955 på Slottet, der i dette år blev indrettet til gæstgiveri/hotel efter at det var solgt af arvingerne efter Ferdinand Andersens, der var død i 1944.

På en ekstraordinær generalforsamling den 24. oktober 1967 bliver man enige om at stille foreningen i bero, da man ikke kan få valgt en fuld bestyrelse, herunder en kasserer. Foreningens aktiviteter varetages herefter i størst muligt omfang af et forretningsudvalg frem til en ny stiftende generalforsamling den 3. marts 1972. I denne periode forhandler man med restauranten på slottet om at drive denne, men der er ikke flertal herfor.

I perioder har været dannet en idrætsafdeling og adskillige pokaler blev hjemført, blandt andet i bordtennis.

Foreningens navn

Foreningen kan nu kun mønstre 165 medlemmer og skifter navn til Borgerforeningen for Dronningmølle og Omegn. Formand bliver Henning Jensen, men allerede 2 år efter vælges Doris Nielsen og herefter Knud Nielsen og 3 år efter Johanne Petersen, senere Nielsen.

På generalforsamlingen i 1977 stilles forslag om at foreningens navn skal ændres til Dronningmølle og Villingebæk Borgerforening. Det bliver imidlertid nedstemt.

Lokaler

I 1984 overdrager kommunen nogle lokaler i den gamle Villingerød Skole sammen med en pose penge på 10.000 kr. til indretning og istandsættelse af lokalerne. Det forslår selvfølgelig ikke meget, men ved hjælp af frivillig arbejdskraft og 30.000 kr. fra foreningens kasse og bidrag fra byens erhvervsdrivende, kan man nu holde indvielsesfest den 5. februar 1984. Borgerforeningen har nu fået et ”forsamlingshus”. Kommunen yder et årligt bidrag på ca. 20.000 kr., men da dette skal dække både lys, varme og vand samt vedligeholdelse rækker dette ikke langt. Foreningen kan nu afholde arrangementer og leje lokaler ud til fester og andre private arrangementer, for herigennem at få økonomien til at løbe rundt. Det nye forsamlingshus fungerer for så vidt udmærket, men ligger som bekendt et godt stykke udenfor selve byen og med meget begrænsede muligheder for offentlig transport giver det også begrænsninger for udnyttelsen.

I 2012 beslutter kommunen at sælge ejendommen til en privat investor og i betingelserne herfor er blandt andet, at Borgerforeningen nu får en frist på 10 år, hvorefter bygningen skal fraflyttes, det vil sige at man skal prøve at finde et nyt sted inden 2022.

I 2015 skal foreningen registreres hos Erhvervsstyrelsen og have et såkaldt CVR-nummer. Det sker også, men navnet der registreres, er kun Dronningmølle Borgerforening, hvorfor foreningen herefter kun optræder med dette navn uden en egentlig godkendelse. Ingen har heldigvis siden stillet spørgsmålstegn herved.

Hvad skal der ske, når foreningen tvinges til at flytte fra den gamle skole? Vores nuværende formand Henny Green får en lys ide og kaster sin kærlighed på den nu nedlagte Brugs-ejendom midt på Strandvejen i midtbyen. Placeringen er ideel, men hvordan skal det nogensinde kunne lykkes? Ejendommen er ejet af en Autoforhandler i Odense og Lokalerne ser ud som Brugsen bare er løbet ud ad bagdøren. Al butikkens indbo er der stadig lige fra kølediske til indkøbsvogne. Selv personalets tøj og ”kaffekasse” står tilbage med penge i. Brugsen vil ikke tømme bygningen. Ejeren vil heller ikke. Foreningen har jo ikke midler til at købe ejendommen, der er sat til salg for 3,2 millioner kr. Man indgår så forhandlinger med sælgeren om leje af bygningen med forkøbsret. Men hvordan får man styr på det indre af bygningen. Den nuværende ejer af skolen i Villingerød er villig til at betale 36.000 kr., hvis man flytter ud før tid. Byens borgere indkaldes til møde og man bliver enige om at begynde at sælge folkeaktier. I løbet af relativ kort tid lykkes på den måde at indsamle ca. 150.000 kr. Spædet til med foreningens kassebeholdning har man nu 200.000 kr. På baggrund heraf kan man søge om LAG-midler for det samme beløb. Det lykkes og der er nu 400.000 kr. til renovering af bygningen, hvilket straks igangsættes og der indgås en lejeaftale med ejeren. Nu sker der pludselig noget. Der er heldigvis mange pensionister og håndværkere i byen, der er villige til at yde en enorm frivillig indsats og projektet begynder at tage form i 2020 og 2021.

Desværre er huslejen høj, 20.000 kr. om måneden og et ønske om køb trænger sig på. Banker og kreditforeninger kontaktes med henblik på et fornuftigt lån henset til det lave renteniveau. Renter og bidrag vil blive alt for høje. Henvendelse til kommunen om en garantistillelse imødekommes heller ikke. Så må foreningen jo skaffe midlerne på anden vis. Efter et par propaganderende borgermøder lykkes det nok engang at aktivere byens borgere og i løbet at et par måneder har man solgt andelsbeviser for over 3.000.000 kr. til en rente på 3%. Huset bliver nu købt og ejes så nu af byens egne borgere. Ansøgninger om midler via fonde har båret frugt, og en del af renoveringerne er finansieret herigennem.

7. oktober 2021, Ole Nørretranders.