Dronningmølle Teglværk

Dronningmølle Teglværk

Dronningmølle ville ikke have eksisteret, hvis det ikke havde været for industrimagnaten, Kaffegrosserer Ferdinand Andersen, der i 1895 købte Dronningmølle Slot og havde sat sig i hovedet, at han ville bygge et tegnværk. I Villingebæk var der både plads og ler til et sådant tegnværk og i 1896 bliver aktieselskabet Dronningmølle Teglværk en relitet. Teglværket hentede alt sit ler fra området omkring Villingebæk Strandvej i den vestlige udkant af Villingebæk, og de 2 store lergrave på Strandvejens nordside fornemmes stadig tydeligt. Den vestlige er i dag betegnet som lergravssøen, og den østlige, der er delvis genopfyldt og planeret rummer i dag campingpladsen og ferielejligheder. Da teglværket blev nedlagt i midten af fyrrene, blev det opfyldt så hurtigt med vand, at rygterne gik på, at alt materiel forblev på bunden af søen. Efterfølgende har dykkere, der undersøgte bunden, dog kunne afkræfte dette rygte.

Teglværket udskibede tegl fra en lang pier ud i Kattegat og senere fik Ferdinand Andersen, der var storaktionæri Hornbækbanen, denne forlænget til teglværket og Gilleleje, og stationen bestemte han så skulle hedde Dronningmølle. Herefter foregik det meste af transporten med jernbane.

Teglværket beskæftigede i sin storhedstid omkring 60 arbejdere, som var med til at forandre Villigebæk/Dronningmølle fra en mindre fiskeri- og landbrugslandsby til en nu noget større industriby. Ferdinand Andersen opkøbte både jordarealer og ejendomme, og indrettede arbejderboliger, hvoraf mange eksisterer den dag i dag.

Teghlværket brændte ned til grunden i 1929, men intet er jo så galt, at det ikke er godt for noget, så man fik en kærkommen lejlighed til fornyelse, som bl.a. bestod af 2 store ringovne med tilhørende skorstene, som blev et markant syn i Dronningmølle. Værket kunne nu levere ca. 11 millioner teglsten om året, men det betød også, at lergravene blev større og leret blev efterhånden opbrugt og gravene så dybe, at de forstyrrede hele områdets vandforsyning og efter krigen blev det nedlagt. De mange industribygninger blev jævnet med jorden og arealerne blev af kommunen udlagt til sommerhusbebyggelse. En del bygninger findes dog stadig, bl. a. Villingebæk Strandvej 519, der var arbejdelbolig for 5 familier og den store 2-etagers bygning nr. 540, der var kontorbygning og bestyrerbolig.

De visle billeder er alle fra 1920-erne.